Einstein-Sagen

Indledende bemærkninger

Sagen angår Relativitetsteorien og Big Bang-teorien. Relativitetsteorien består tilsyneladende af to teorier, nemlig “Den specielle Relativitetsteori” fremsat 1905 og “Den almindelige Relativitetsteori” fremsat 1916. Men egentlig er den sidste kun en udvidelse af den første. Så i det følgende vil udtrykket Relativitetsteorien gælde for begge under ét. Big Bang-teorien er også medtaget her fordi den er så nært beslægtet med Relativitetsteorien, at den nærmest er en del af den.
Relativitetsteorien er i vide kredse mest kendt for påstanden om, at bevægede ure går langsommere, og at en person der sendes på en rumrejse med høj hastighed ligeledes ældes langsommere end hans tvillingbror hjemme på Jorden. En anden påstand er, at det er umuligt at måle hastighed i forhold til æteren (Det bærende medium for lys og andre elektromagnetiske bølger), og at der derfor hverken findes absolut hvile eller bevægelse. Al bevægelse er således relativ. Mange har endda den opfattelse at æteren slet ikke eksisterer.
Big Bang-teorien går for at være den videnskabelige udgave af Genesis (skabelses-beretningen). Vatikanet og præster i almindelighed går ind for den. Ifølge teorien skulle hele Universet være opstået ved, at en meget lille genstand eksploderede og sendte sine eksplosionsprodukter med stor kraft ud i alle retninger. Efterhånden som “røgen” kølede af kondenseredes den til atomer, som senere samlede sig til stjerner og galakser. Det hele menes stadigt at udvide sig på grund af den oprindelige hastighed hidrørende fra eksplosionen.

Selv om den første del af Einsteins værk offentliggjordes i 1905, var det først i 1919 der skete noget alvorligt. Det blev da på et fællesmøde imellem The Royal Society og The Royal Astronomical Society i London forkyndt, at Einsteins Almindelige Relativitetsteori var blevet afgørende bekræftet ved hjælp af astrografiske optagelser af en solformørkelse samme år, foretaget af engelske videnskabsmænd, i Vest Afrika og Brazilien. På mødet blev hans teori omtalt som “en af de største præstationer af den menneskelige tanke”. Næste dag var Einstein verdens-berømt og idag tillægges Einstein æren for mangt og meget, som er sket indenfor naturvidenskaben siden den specielle relativitetsteori udkom. Hele året 2005 blev 100-året festligholdt til ære for geniet.

Hvor utroligt det end lyder findes der imidlertid dokumentation for, at såvel relativitetsteorien som Big Bang-teorien er baseret på fejlvurderinger. Det grundlag teorierne hviler på må desværre siges at være helt i modstrid med virkeligheden. I tidens løb er der dog fremkommet en del “beviser” for teorierne, men som sagen stiller sig må disse “beviser” være at betragte som fænomener, der bør forklares på en anden måde.

Einstein-Sagens forløb, ganske kort:

Om relativitetsteorien

I 1886 foretog Michelson og Morley i løbet af 6 dage nogle ganske få forsøg, som skulle vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Man havde den gang en teori om at æteren (Lysets og andre elektromagnetiske bølgers bærende medium) frit og uhindret gennemtrængte alt stof. Jorden bevægede sig rundt om Solen, der bevægede sig rundt om Mælkevejens centrum, som selv havde en eller anden hastighed, og alt i alt havde man således forventninger om at måle en hastighed i forhold til æteren på omkring 300 km pr.sekund (300 km s^-1). Som et minimum mente man, at Jordens banehastighed rundt om Solen, 30 km s^-1, skulle kunne måles.
Af deres rapport 1887 fremgår det, at den relative hastighed imellem Jordkloden og æteren sandsynligvis var mindre end en sjettedel af Jordens orbitale hastighed (5 km s^-1) og sikkert mindre end en fjerdedel (7,5 km s^-1). Resultatet blev derfor betragtet som et nul-resultat.

Ikke desto mindre var Einstein overbevist om, at Michelson og Morley’s måleresultater var et bevis for, at det var umuligt, at måle hastighed i forhold til æteren, og det blev grundlaget for Relativitetsteorien. Konsekvensen heraf var bl.a., at lysets hastighed altid ville være den samme i alle retninger uanset Jordens rotation om sig selv og dens hastighed omkring Solen m.v. I begyndelsen af 1900-tallet var der flere andre der forsøgte at måle æter-hastigheden og der blev målt meget større hastigheder end dem Michelson og Morley opnåede.
Dayton Miller havde foretaget tusindvis af målinger på alle årstider i mange år. Ud fra disse også relative små hastigheder havde han været i stand til at beregne Solsystemets hastighed i forhold til den fri æter ude i verdensrummet. Resultat var en hastighed på 208 km pr. sekund. Men Einstein slog det hen og sagde, at det skyldtes systematiske fejl, temperatursvingninger eller andet.
Einstein argumenterede naturligvis for at redde det én gang vedtagne "nul-resultat". Imidlertid har en senere revision (Cahill & Kitto, 2002) vist, at der faktisk var tale om systematisk fejl, men at fjernelse af fejlene ikke gav et mindre, men tværtimod et langt større resultat, nemlig 359 km s^-1.
Den relative hastighed mellem Sol-Systemet og Æteren er f.eks. blevet målt ved hjælp moderne avanceret teknologi om bord på satelliten COBE, og resultatet er 365 km pr. sekund, svarende til 1,3 millioner km i timen. Grundlaget for Relativitetsteorien var således en fejlvurdering. Ikke desto mindre er der uhyre vanskeligheder med, at få den etablerede videnskab til at opgive teorien.

Om Big Bang-teorien

I 1920'ne vidste man, at lyset fra stjernerne havde en farve, der afhang af afstanden. Jo længere borte en stjerne var, des mere rødt var dens lys, og fænomenet blev derfor kaldt rødforskydningen. Hubble (1929) viste, at rødforskydningen var ligefrem proportional med afstanden, og man blev efterhånden enige om, at denne rødforskydning beviste, at stjernerne var på vej væk fra os og fra hinanden. Man forestillede sig da, at gik man tilbage i tiden ville alting nærme sig hinanden. Tilstrækkeligt langt tilbage i tiden måtte alt stof i hele universet altså have været koncentreret i en ganske lille genstand, som måtte være eksploderet. Det var grundlaget for Big Bang-teorien. Senere har man opdaget en slags radiobølger, som man kalder den kosmiske baggrundsstråling, og som menes at stamme fra ur-eksplotionen. Hermed syntes Big Bang-teorien at være afgørende bekræftet.
Den mulighed at det var atomerne der fortløbende ændrede frekvensen er tilsyneladende aldrig blevet overvejet. Men astronomiske observationer siden 1970 viser: at rødforskyd-ningen er kvantiseret, at én og samme galakse kan have to forskellige rødforskydninger og, at galaksehobe altid har flere. Desuden viser det sig, at rødforskydningen for det enkelte himmelobjekt ændrer sig i tidens løb. Konklusionen er derfor, at det umuligt kan være stjernerne der fjerner sig. Altså må det være frekvensændringen, der er den rigtige, og Big Bang-teorien der er forkert.

Sagsbehandlingen

Midt i 1950'erne sendte forfatteren et skrift angående Relativitetsteorien til prof.dr.dr.dr. Niels Bohr. Fra Instituttet kom der det svar, at man havde fundet en fejl. Fejlen blev rettet og et nyt manuskript fremsendt, men ikke besvaret. Artikler indsendt til forskellige tidsskrifter blev enten afvist eller blot ignoreret. I begyndelsen var argumenterne nærmest af filosofisk art, medens de praktiske beviser var lidt af en mangelvare. Selvom bevismaterialet i årenes løb blev forbedret, var der dog ingen der ønskede at medvirke.
I 1970 blev hele sagen henlagt, og først et par år efter opdagedes, at netop det år havde en amerikansk astronom professor Ph.D. W.G.Tifft fattet mistanke til rødforskydningens særlige karakter, og var begyndt en undersøgelse. Han fandt ud af, at rødforskydningen var kvantiseret, og som tiden gik blev flere astronomer inddraget i undersøgelsen, og sikkerheden for at der var tale om et virkelig fænomen blev større og større. Kvantisering betyder, at der ikke findes alle mulige værdier af rødforskydning, men kun et endeligt antal med faste spring imellem. Der blev skrevet artikler og holdt symposier, men den etablerede videnskab synes ikke at kende til sagen.
1991 kom resultaterne fra satelliten COBE, som viste sig at have målt en ret betydelig hastighed i forhold til æteren, hvilket burde have væltet relativitets-teorien omgående. Men hverken kvantiseringen af rødforskydningen eller målingen af hastighed i forhold til æteren fik den etablerede videnskab til at forkaste teorierne.

I alle årene er der ingen der har svaret på de mange henvendelser, der blev sendt til ellers kompetente personer. Først fra 2003 er der fremkommet enkelte, men ikke særligt positive svar. Følgende to eksempler giver et lille indblik i problemerne med at få fejlene rettet:
(fuld tekst, klik på datoen.)

2004.11.21 De to artikler om henh. Relativitets- og Big Bang-teorien sendes on-line til tidsskriftet Nature, der 2004.11.24 afviser at publisere dem og ikke ønsker at diskutere hvorfor.

2005.04.11   Brev til Præsidenten for the Royal Society Lord Robert May of Oxford OM AC Kt.
                   De to artikler om henh. Relativitetsteorien og Big Bang-teorien er vedlagt.
                     Det antydes at The Royal Society sammen med The Royal Astronomical
                     Society i 1919 havde været medvirkende til at gøre Einstein verdens-berømt, og                      at den fejl Einstein havde begået kun kunne rettes ved at de to selskaber                      sammen forklarede offentligheden sagen. En autoritet var nødvendig for at                      overvinde den falske tro på teorierne.
                     Samtidig sendtes enslydende brev til Præsidenten for The Royal                      Astronomical Society Professor PhD. Kathryn A. Whaler.

2005.04.20 Lord Robert May svarer at han ikke kan medvirke på grund af interne regler og procedurer. Han forklarer, at den rigtige fremgangsmåde er, at henvende sig til tidsskrifter som sender artiklerne til ”peer review”. Desværre var Lord May ikke informeret om, at denne fremgangsmåde var afprøvet utallige gange med negativt resultat.

2005.05.08 Nyt brev til Lord Robert May, der går mere i dybden med situationens alvor og kompleksitet. Det forklares at hvis ikke de to selskaber ligesom i 1919 fremkommer med en officiel erklæring, er chanserne for at få fejlen rettet meget små.

2005.05.11 Lord Robert May anbefaler nu, at gå ud på World Wide Web med de to artikler, men antyder at han ikke regner med, at det har mange chanser imod de etablerede.

2005.11.10 De to artikler om henh. Relativitetsteorien og Big Bang insendtes on-line til tidsskriftet Journal of Scientific Exploration (JSE) for publikation. - Begge artikler afvises 2005.11.21.

JSE skriver ellers på deres hjemmeside: “Journal of Scientific Exploration" publiserer materiale i overensstemmelse med selskabets mission: at tilvejebringe et professionelt forum for kritisk diskussion af emner som af forskellige grunde er blevet ignoreret eller ukorrekt behandlet af den etablerede videnskab”. Da denne beskrivelse passer perfekt på de to artikler, og da JSE åbenbart ikke har kunnet finde nogen teknisk eller videnskabelig fejl i budskabet, er det ikke just en afvisning man venter fra den side.

________________

Om afvisning og passivitet

Siden begyndelsen af forrige århundrede har Einstein været omgivet med så høj en anseelse og så stor en tillid, at det har blokkeret for afgørende kritik og forhindret alternative teorier i at komme frem. Det ser stærkt ud til, at det var begivenhederne i 1919, solformørkelses-ekspeditionerne og efterfølgende fællesmøde mellem The Royal Society og The Royal Astronomical Society, der startede det.
Angående begivenhederne i 1919 kan det stærkt anbefales, at læse “Anomalies in the History of Relativity” skrevet af Jan McCausland i Journal of Scientific Exploration, Vol.13, No. 2, pp. 271-290, 1999, 892-3310/99.
Artiklen kan findes og læses under “Abstract & Online Articles” på adressen: www.scientificexploration.org/jse
Et fyldigt resumé af Jan McCausland’s “Anomalies in the History of Relativity” (Uregelmæssigheder i Relativitetsteoriens historie) findes i "Beviset 1919".

Der er kun to måder hvorpå det kan lade sig gøre, at sidde en så alvorlig kritik af de to teorier overhørig:
1) Overtro. En absolut tro på teorierne, der bl.a. har til konsekvens, at kritik betragtes som nonsens, hvad man naturligvis ikke bør spille sin tid på. Da troen kan modbevises er det i virkeligheden overtro, formodentlig af typen autoritets-tro.
2) Bevidst svindel. Dvs. efter at have konstateret at kritikken både er alvorlig og uigendrivelig, da bare lade stå til. Det ville være en nem løsning. Medens det ville være ubehageligt at give indrømmelser, ville det være nemt og ufarligt bare at tie det hele ihjel, selvom man på denne måde gør sig medskyldig i uregelmæssigheder i milliardklassen.

Da mulighed nr.2 tilsyneladende kan praktiseres risikofrit, kunne man fristes til at tro, at det var det der foregik. Der findes hverken videnskabs-inspektion, videnskabs-politi eller videnskabs-domstol. Eliten er selv øverste myndighed og ekspertise. Den har kontrol over de vigtige tidsskrifter, så dissidenterne kan afvises. Den har gode relationer til fonde og statskasser, medens dissidenterne i deres isolation, selv må klare deres økonomiske problemer, hvilket som regel ender trist.

For at området dog ikke skal fremtræde som helt lovløst, er der i Danmark etableret en institution, "Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed” (UVVU).

I en Bekendtgørelse vedrørende “Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed” fastsættes nogle retningslinier for UVVU’s virksomhed i medfør af §4e, stk.4, i lov om forsknings-rådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 19. august 1997.
I §2, stk.2 står der imidlertid: “Må det på forhånd anses for usandsynlig, at der gives klager medhold, afvises sagen.” - Det vil således sige, at hvis dommerne og deres rådgivere er "troende”, er der dog her åbnet en mulighed for, at det de ikke selv tror på (eller bryder sig om) kan afvises. Iøvrigt vil ingen “troende” kunne få den tanke, at nogen skulle praktisere mulighed nr.2 (bevidst svindel). En sådan tanke forudsætter jo, at man ved, at teorierne er forkerte, hvad den “troende” naturligvis afviser. Det siger derfor sig selv, at en anklage gående ud på, at teorierne er falske, end ikke vil blive overvejet. Portene står således fuldt åbne for såvel overtro som bevidst svindel, men lukkede for sandheden om Einstein-Sagen.

Selv om det virker fuldstændigt absurd, når det drejer sig om naturvidenskaben, må det alligevel være nr.1 (overtroen), der er problemet. Det er utænkeligt at tusindvis af naturvidenskabsmænd verden over skulle være enige om, at holde resten af Jordens befolkning nede i uvidenhed om, at disse to teorier er usande og helt uden forbindelse med virkeligheden.
At det hele beror på autoritetstro burde være lige så utænkeligt, men en tredje mulighed eksisterer ikke. Enhver der er villig til at ofre den fornødne tid på at kontrollere herværende referencer og resonnementer, vil kunne overbevise sig om, at alt er korrekt. Det ville virke arrogant at afvise en virkelig alvorlig kritik i 50 år, uden at kontrollere om der skulle være en sandhed i den. Det er da også min overbevisning at alle er besjælede af lysten til at hjælpe en vildfaren sjæl ud af vildfarelsen. Men når “vildfarelsen” ikke kan afvises, og troen på "det én gang vedtagne" er stærkere end både de astronomiske iagttagelser og de logiske resonnementer. Hvad gør man så? Man henlægger sagen, det kunne jo være at problemet med tiden løser sig selv! Men hvad skulle ændre sig? Det eneste der kan og bør ændres er overtroen. Men hvordan gør man det?

Hvordan kan troen være stærkere end logikken? - Det kan desværre nemt lade sig gøre! Det er dagligdag for enhver professionel hypnotisør. I det her omhandlede tilfælde begyndte det med tilliden (autoritetstroen) til de to kongelige selskaber i London i 1919, deres fornemme præsidenter med deres gode omdømme og fine titler, og medlemmernes ditto. For journalisterne var det en sensation, at en så skør teori pludselig var blevet afgørende bekræftet. Derfor var det på forsiden af alle Jordens aviser dagen efter mødet. Det gjorde tilliden om muligt endnu mere stabil. At historieforskningen senere skulle afsløre, at bevismaterialet var ganske uden værdi (Jan McCausland 1999), var der ingen der anede. I tidens løb er troen blevet yderlig forstærket, dels af flere “beviser” og dels af selve tiden og de mange “vildfarne sjæle”, der alle er blevet “sat på plads” fordi deres angreb prellede af imod overtroen. Alene en entusiastisk underviser der selv tror 100% på det han docerer, og iøvrigt har en hel verden af videnskabsmænd bag sig, vil påvirke tilhørerne på samme måde som hypnotisøren påvirker sit “medium”. På den måde overføres overtroen fra generation til generation.

“Dommen”

Einstein (1925) skrev i Science: “Hvis Dr. Miller’s iagttagelser skulle blive bekræftet, vil Relativitetsteorien være falsk. Erfaringen er den højeste dommer”.
Det havde Einstein fuldstændig ret i. Hvad han sikkert ikke havde regnet med var at vi nu har erfaret, at satelitten COBE (1991) flere gange med stor sikkerhed og nøjagtighed har målt hastigheder i forhold til æteren. Således har solsystemets hastighed i forhold til æteren vist sig at være 365 ± 18 km pr. sekund. Dr. Miller’s iagttagelser er dermed afgørende bekræftet og Relativitetsteorien er falsk.
Også Big Bang-teorien er falsk, dels fordi Relativitetsteorien er det, men også fordi astronomiske observationer modbeviser den.

Iøvrigt henvises til artiklerne Relativitetsteorien og Big Bang-teorien.

Hvad der skal ske med igangværende milliard-projekter, såsom satelliter, ring-acceleratorer og Big Bang-maskiner, er sagen uvedkommende. Helt præcist drejer det sig om følgende effekter:

Satellitter

COBE. Cosmic Background Explorer sendt op i 1989. Resultater i 1991.

WMAP. Måling af baggrundsstrålingen mere nøjagtig end COBE. Sendt op i

2001. Resultater i 2003.

Planck. Måling af baggrundsstrålingen mere nøjagtig end WMAP. Opsendes af

ESA i 2007.

SAP Supernova Accelleration Probe. Undersøgelse af Mørk Energi. Opsendes i 2008.

Acceleratorer

LEP. CERN lukkede LEP i 2000, for at påbegynde en ombygning for 10 mia. Det skulle give en ny og kraftigere accellerator i 2006.

LHC. Large Hadron Collider. Bygges i samme tunnel som LEP. Sættes i drift 2007.

Tesla. En 33 km lang “elektron-positron-accelerator” til 25 mia.
Bygges af "Deutches Elektronen-Synchroton" i Hamburg. Forventes færdig i 2013.

CLIC. Compact Linear Collider. Et CERN-projekt. Måske færdig i 2025.

USA Projekt Next Linear Collider.

Japan Projekt Japan Linear Collider.

RHIC.     Relativistic Heavy Ion Collider. Accelleratoren står i New York og er den der skulle               kunne genskabe det tidligste stadium af universets ur-suppe, et “kvark-gluon-               plasma". Består af to ringe, hver med en omkreds af 3,8 km. Partiklerne for-               accelleres til nær lysets hastighed i andre accelleratorer inden de sendes ind i
              RHIC, hvor de i de to ringe cirkuleres 80.000 gange i sekundet hver sin vej og
              tilføres mere energi. Acceleratoren beskæftiger over 1000 fysikere.

MAC Myon-Antimyon Collider. Et ønske der af tekniske grunde tidligst kan effektueres i 2030.

SSC Den amerikanske “Superledende Super Collider” i Texas skal også lige nævnes.
Den skulle også skaffe oplysninger om de ekstreme forhold der herskede de første brøkdele af sekunder efter “ignition” (Big Bang). Collideren, som skulle installeres i en underjordisk tunnel, skulle have en omkreds på 86 km, og prisen var beregnet til 70 milliarder kr. Den skulle have stået færdig i 1999, men da man havde lavet 21 km af hovedtunnellen og brugt 13 mia. i forsøget på at “genskabe” det tdligste stadium af “ur-suppen”, blev arbejdet stoppet på grund af pengemangel. Af sikkerhedshensyn blev der derfor bevilget 3,4 mia. til at lukke ned for. Pris ialt: 16,4 milliarder for et hul i jorden.

Efter dommen

Nogle af Relativitetsteoriens konsekvenser har været, at den har spærret vejen for alternative teorier og at den via Big Bang-teorien har opsuget store mængder økonomiske midler. Efter dommen burde man så kunne forvente en større åbenhed overfor f.eks. nye gravitations-teorier og meldinger om vellykkede anti-gravitationsforsøg. Desuden skulle man kunne forvente nye muligheder for tildeling af resourcer til forskning og forsøg, som tidligere blev afvist.
Medens aktiviteterne omkring satelitter og acceleratorer har været betragtet som videnskabelige fremskridt, har nedenstående radikale opfindelser og projekter (forsøg på at løse problemerne med de svindende energiresourcer og den tiltagende forurening) nu i 100 år været betragtet som stridende imod al sund fornuft.
En af årsagerne hertil har været en udbredt uvidenhed om videnskabelige forsøg og teorier, der gør disse opfindelser til sund fornuft:

Kvante-energi konvertere

Det er apparater der konverterer kvantefeltets energi til almindelig brugbar energi, elektrisk strøm og motorkraft. De betegnes som “COP>1 systemer”, der betyder systemer med en "Coefficient Of Performance” større end 1, hvilket igen betyder at de afgiver mere energi end de tilføres på almindelig traditionel vis. Sammenlignet med satelitter og acceleratorer er her tale om en række langt billigere projekter, men dog dyre nok til at ingen privat opfinder har kunnet skaffe kapital nok til produktionsmodning og markedsføring.
Det er apparater der, som allerede nævnt, er i stand til at afgive elektrisk energi eller motorkraft, uden at skulle tilføres brændstof af nogen art. Apparaterne producerer dog ikke energi ud af ingen ting, men omdanner blot eksisterende energi. De kunne for så vidt godt kaldes evighedsmaskiner. Kvantefeltet er nemlig tilstede overalt i Universet, selv i det dybeste vakuum (altså i det “tomme” rum), og indeholder uudtømmelige mængder energi. Apparaterne løser både energi- og miljøproblemer på én gang, idet processen ikke er forbundet med nogen form for affald, hverken radioaktivitet eller anden forurening.
De tidligste apparater indeholdt radioaktive materialer, som den gang var lette at få fat i, og derfor har nogen påstået, at det var derfra energien kom. Den tanke at energien kom fra det “tomme” rum har selv flertallet af vore dages videnskabsfolk svært ved at acceptere. På trods af at der foreligger videnskabelige beviser for, at det kan lade sige gøre, og at der er skrevet videnskabelige artikler om det, har denne viden åbenbart ikke fundet frem til lærebøgerne endnu, og det er derfor hele emnet mødes med stor skepsis. Det er dog ikke den eneste form for modstand, der gør sig gældende.

Her er en liste over nogle af apparaterne. Der findes formodentlig 3 gange så mange som her nævnt:

T.Henry Moray. Første apparat producerede 8 watt i 1910. Der blev lavet 4 ialt. Det sidste

nåede i 1940 op på 3000 watt. Apparatet blev destrueret af en ubuden gæst og blev ikke senere genopbygget.

Harry E. Perrigo. Første apparat i1915. Frembragte i 1922 en effekt på 4.500 watt.

Alfred Hubbard. Et apparat i 1919 afgav 100 watt. Et andet apparat afgav 26.000 watt i 1926.

(35 hp motor boat)

Lester Hendershot. Apparatet ydede 100 watt i 1930. 300 - 500 watt sent i 1930'erne og

1000 watt i 1950.

Testatika. En strømgenerator. Oplysningerne er sparsomme. For 10 år siden var en

generator på 10 kW under opbygning.

Sweet’s vakuum-triode-forstærker. Afgiver 1,5 mio. gange så meget energi som den tilføres.

Gabriel Kron. Negativ modstand. Drev netværksanalysatoren ved Stanford University.

Prof. Deborah Chung ved University of Buffalo opfandt også en negativ modstand. Testet i et

år. Patentanmeldt af Universitetet.

US Patent 4,835,433 af 30.05.1989. Dr. Paul M. Brown.

US Patent 5.018.180 af 1991. Shoulders. Apparatet skulle bl.a. kunne udnytte atomaffald

som energi-kilde.

US Patent 5.494.559 af 27.02.1996. PPC (Dr. James Patterson’s Power Cell). Apparatets

væsentligste indhold er 0,8 mm patenterede plastikkugler overtrukket med nikkel og paladium. Derudover almindeligt eller destilleret vand. Apparatet afgiver op til 4000 gange så meget jævnstrøm som det bliver tilført.

US Patent 5,590,031 af 31.12.1996. Dr. Frank Mead. System for converting electromagnetic

radiation energi to electrical energy. (Classical electromagnetic zero point radiation).

US Patent 5,594,289 af 14.01.1997 Kohei Minato. Magnetmotor. Virkningsgrad 330 %.

US Patent 5,436,518 af 25.07.1995 Teruo Kawai. Magnetmotor. Virkningsgrad 318 %.

RQM strøm-generator. Firma RQM AG. Patent-nummer ikke oplyst. Virkningsgrad 940 % .

UK Patent GB 2 282 708 B. Harol Aspden (England) og Robert George Adams (New Zealand)

Elektrisk Motor-Generator. Afgiver stor elektrisk effekt eller mek. drivkraft ved lille input.

US Patent 5.449.989. XS NRG PAGD (Pulsed Abnormal Glow Discharge). Energi-konverter

udviklet af Dr. Paulo og Alexandra Correa, Labofex, Canada. Såvel input som output er jævnstrøm. På en kongres i Denver gjorde Correa det tydeligt, at det var muligt at fremstille en 1000 watt jævnstrøms-producerende konverter på størrelse med en skotøjs-æske.

US Patent US 6,362,718 B1. MEG. (Motionless Electromagnetic Generator). Opfinderne har

dannet et firma Magnetic Energy Ltd. For at nå frem til en produktionsmoden model mangler der en kapital på 29 - 30 mio.Dollars, svarende til 9 mio. dollars om året i 3 år.
Thomas Bearden, der er en af opfinderne af MEG og talsmand for firmaet, siger: Det virkelige problem inden for >>overskudsenergifeltet<< (som endnu ikke er et videnskabeligt anerkendt felt) er, at de fleste succesrige apparater, som er blevet konstrueret af opfindere, stadig har brug for en betydelig forsknings- og udviklingsindsats for at komme fra det lille laboratorie-eksperiment til en stabil enhed, der kan masseproduceres og sættes ind i energiforsyningen af boliger, kontorer osv.
Det er et problem af multi-million-dollar-størrelsesorden. Indtil nu har ikke ét af de 50 eller flere succesrige eksperimentelle apparater, der er blevet udviklet af forskellige opfindere siden 1910, gennemgået dette udviklingsforløb og er kommet på markedet. Indtil for få år siden kunne en vellykket overskudsmaskine slå dig ihjel. Til eksempel overlevede T.Henry Moray mange skud-attentater ved at køre i en skudsikker bil! Flere gange skød attentatmænd efter ham fra en sidegade eller en passage, men kuglerne var ikke i stand til at trænge igennem og nå ham. Sweet, som jeg har arbejdet sammen med gennem nogen tid, blev også beskudt af en riffel med lyddæmper i en afstand af omkring 300 m. Ved skæbnens ironi snublede han over et trappetrin - og kuglen peb lige forbi hans øre.
Adskillige COP>1 kraftsystemer udviklet i Japan, f.eks. Kawai-processen, er med magt tvunget ud af markedet af en japansk organisation.
Det som ikke lykkedes for alle de opfindere, der var nået så langt, var at rejse den fornødne kapital, der skulle til for at afslutte den grundlæggende forskning og udføre de nødvendige matematiske beregninger. Før det er gjort, står man med en >>unik<< opfindelse snarere end et system, der kan bruges i praksis.

Så vi forsøger at lade >>sive<< så meget teori om lovlige overskudssystemer som muligt ud til offentligheden sammen med >>hårde<< fysiske data, der kan checkes for at sikre, at der er tale om ægte fysiske principper.
Bearden konkluderer: En enkelt bevilling på 200 mio. dollars til solid forskning i elektromagnetisk energi fra vakummet ville kunne løse energikrisen for altid, og reducere forureningen af biosfæren.

WFC (Water Fuel Cell). Stan Meyer, Grove City, Ohio har opdaget at et pulserende højspæn-

dingsfelt (40 000 Volt) kan få vandmolekyler til at skilles i Ilt og Brint, som derefter kan antændes og f.eks. drive et stempel i en bilmotor. Den energi der kommer ud af denne proces svarer pr. liter vand til 400 mio. liter olie. (1 Gallon vand / 2,5 mio. Barrel olie). Energien kommer naturligvis fra kvantefeltet.
Dr. Eugene Antonov og Dr. Vladimir Dresyiannikov, Ukrainian Institute of Energy Research; Dr. Tibor Nagypal, Wien; Roy Azevedo, Peter Graneau og Charles Millet fra Northeastern University, Boston; Neal Graneau, Kings College, London; Gary Johnson, Kansas State University og Rea O’Neill, Dublin Institute of Technology har blandt andre eksperimentelt verificeret Meyer’s patenterede technologi.
Ikke desto mindre er Meyer blevet anklaget og dømt for topmålt groft bedrageri.

Rekapitulation

Det er satellit-programmernes fortjeneste, at der er foretaget flere målinger af hastighed i forhold til æteren. Hermed er Dr. Miller's eksperimenter blevet afgørende bekræftet. I Smoot's rapport anvendes ganske vist udtrykket hastighed i forhold til "den kosmiske baggrundsstrålings-felt”. Men dette “felt” kan kun være æteren, da “den kosmiske baggrundsstråling” er elektromagnetiske bølger ligesom lys, radiobølger osv. Selvom Einstein påstod, at det var umuligt at måle hastighed i forhold til æteren, var det hans overbevisning, at samme æter var nødvendig for de elektromagnetiske bølgers forplantning.

Accelleratorernes opgave har været at komme så tæt på Big Bang-eksplosionen som muligt, for at studere stoffets opførsel under de ekstreme forhold, som mentes at have hersket umiddelbart efter “ignition”. Da Big Bang-teorien mangler forbindelse med virkeligheden, må acceleratorernes egentlige formål siges at være forsvundet.

Ifølge Thomas Bearden skulle en enkelt bevilling på 200 mio. dollars til solid forskning i elektromagnetisk energi fra vakuet (kvantefeltet) kunne løse energikrisen for altid, og reducere forureningen af biosfæren.

For helt udenforstående er det dog umuligt at sige om de af Thomas Bearden foreslåede 200 mio dollars er en solid pengeanbringelse. Og selvom det synes sikkert, at kvantefeltet indeholder uudtømmelige mængder forureningsfri energi som i princippet er mulig at udnytte, så er det en tillidssag om de ovennævnte kvante-konvertere lader sig gøre klar til produktion og praktisk anvendelse for det nævnte beløb og indenfor et overskueligt tidsrum.

For den udenforstående er det en “lodseddel” til 200 mio dollars, som måske ikke bliver udtrukket. Men hvis der er gevinst, er den ufattelig stor.

Lad os sammenholde dette, med det vi får, for de mange milliarder der bruges til Big Bang-maskiner, nemlig “beskæftigelse af en masse videnskabsmænd”, og stort set kun det. Også adskillige milliarder går til Varm Fusion, som ingen ville interessere sig for, hvis kvante-energien kunne udnyttes. Når samfundet har råd til det, så ville det ingen rolle spille, at ofre et par hundrede millioner på at undersøge om ikke bare én af alle de eksisterende forslag til kvante-konvertere var et réelt bud på at skaffe gratis og forureningsfri energi.

____________

Faktisk er det temmeligt grotesk, at så mange opfindere kæmper en ulige kamp for at realisere deres idéer, medens man på internettet kan læse at nogen her på jordkloden i flere år har haft rådighed over fuldt færdigudviklede og fungerende energi-systemer netop som det opfinderne tilstræber. Ja, udviklingen synes at være endnu længere fremme. Det fortælles at UFO'er er kopieret med et godt resultat. Årsagen til dette paradoks er, at der her er tale om en strengt bevogtet hemmelighed indenfor magtfulde organisationer i mindst ét land her på Jordkloden.
En helt anden organisation, der hedder “The Disclosure Project”, arbejder imidlertid hårdt på at skaffe offentligheden adgang til disse projekter, og har gennem adskillige år indsamlet flere hundrede vidnesudsagn fra tidligere ansatte i ovennævnte organisationer.

Et af vidnerne fortæller: At han har set en fuldt operationsdygtig og frit svævende reproduktion af et “fremmed” fartøj (UFO). Vi har ikke alene operationsdygtige antigravitations fremdrivnings-midler, men vi har haft dem i mange mange år, og de er blevet udviklet gennem studie af ikke-jordiske fartøjer over de sidste 50 år.

Et andet vidne advarer imod menneskets tendens til at gøre enhver ny telnologi til et våben, idet han påpeger at det, at fylde det ydre rum med våben ikke imødegår truslen fra jordiske terrorister og at idéen at bruge disse våben imod ikke-jordiske mål ville være selvmord.

Alle de andre vidneforklaringer og meget mere kan læses på Disclosure Projectets hjemmeside. En af de virkemidler der har gjort hemmeligholdelsen mulig har været latterliggørelse af almindelige mennesker der tror på “UFO’er og ikke-jordiske civilisationer”. Desværre er latterliggørelsen af hele emnet et overordentligt virksomt middel, som sikkert vil afholde mange fra at tage disse linier alvorligt. Men jeg kan kun henvise til hjemmesiden www.disclosureproject.org, og erindre om at der findes to grundformer for overtro, nemlig:
1) At tro på fænomener som ikke eksisterer.
2) At ikke-tro på fænomener som eksisterer.

Heldigvis findes der nu et par organisationer (theorionproject.org og aero2012.com), hvis formål det er, at skaffe nye energiløsninger til erstatning af de fossile brændstoffer. Gid heldet må være med dem.

_____________

For at "dommen" skal blive almindeligt kendt og anerkendt, må et stort antal personer besøge denne og lignende hjemmesider. Men forat finde en hjemmeside, må man kende adressen, hvad ingen på forhånd gør, når en hjemmeside lægges ud på nettet. At finde den når man ikke kender adressen, og heller ikke ved den er der, kunne i princippet ske ved en tilfældighed, når en søgemaskine tumler med et søgeord. Men hvor stor er chansen? Hvis Google får søgeordet "Einstein" finder denne søgemaskine en liste med 42.000.000 hjemmesider på en brøkdel af et sekund. Men skal man vurdere hvilken af disse hjemmesider man skulle vælge at læse, og bruger man et sekund på hver side, vil det vare 12.000 timer at gennemse hele listen. Næppe mange når længere end til nr. 500.

Google vurderer en hjemmesides vigtighed efter hvormange andre der linker til den. Den der linkes mest til kommer forrest. Den der lige er lagt ud på nettet er der selvsagt ingen der linker til, så den bliver nr. 42.000.001. I princippet vil alle og enhver kunne se den, men i det virkelige liv kan der højest blive tale om venner og bekendte. Og da tidsskrifterne ikke vil røre denne "Einsteinsag" med en ildtang, lever de gamle falske teorier uforstyrret videre, medens milliarderne ruller.

“Einsteinsagen” er et eksempel til skræk og advarsel. Autoritetstro er en farlig form for overtro, som endda kan være livsfarlig. Et skole-eksempel herpå er “Titanic”s forlis. Skibet var bygget så det ikke kunne synke. Derfor mente man ikke der var nogen grund til at have redningsbåde. Alligevel blev skibet, som en ekstra luksus, udstyret med redningsbåde til halvdelen af passagererne.
Under skibets jomfrurejse, blev det advaret af et andet skib, der lå helt stille, om at området var fuldt af farlige isbjerge. Men Titanic sejlede bare videre, og fik kort efter revet hele siden op af et isbjerg. Da redningsbådene omsider blev sat i vandet var det kun en fjerdedel af passagererne som gik ud i dem. Man følte sig mere tryg på skibet. Da det endeligt sank og passagererne lå i det kolde vand og kæmpede for sit liv, måtte bådene ro væk for ikke at blive væltet af de panikslagne mennesker. Som en følge af alles tro på, at skibet ikke kunne synke, omkom 1556 personer.

Juli 2006
H.Lundsgart